Praktiske oplysninger
For børn
Lemvig Museum er et familievenligt og robust museum, hvor børn er velkomne. Hvis man har barnevogn med, kan den parkeres på terrassen eller i haven, og man kan låne en bæresele i skranken. Der er puslebord på toilettet.
Medbragt mad
Man er velkommen til at spise sin medbragte mad i museets have eller indendørs, hvis det er dårligt vejr. Hvis man vil spise indendørs, bedes man aftale det med personalet i skranken.
Hvis man trænger til frisk luft undervejs, må man gerne være på terrassen eller i haven, og her er der også plads til, at børnene kan røre sig.
Tilgængelighed
Museet ligger i et gammelt hus, der er bygget på en skråning. Der er mange trapper og snævre døråbninger. Derfor er museet desværre ikke velegnet for folk i kørestol. Hvis man går dårligt og gerne vil hvile benene, er der til gengæld mange steder undervejs, hvor man kan sidde ned.
Parkering
Der er en offentlig P-plads i Vesterbjerg lige neden for museet.
Betalingsmuligheder
Det er desværre ikke muligt at betale med Dankort eller andre betalingskort på Lemvig Museum.
