Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Skulpturhaven

Skulpturstien

Skulpturstien i Lemvig består af 54 kunstværker, udført af billedhuggeren Torvald Westergaard, Lemvig. I 1994 skænkede kunstnerens arvinger samlingen til Lemvig Museum, og med støtte fra Lemvig Kommune, Lemvig og Omegns Valgmenighed og Ny Carlsbergfondet blev Skulpturstien anlagt. Her kunne skulpturerne stå i naturens grønne rum midt i byen – sådan som de havde gjort i kunstnerens egen have på Grønningen i Lemvig. Hver eneste værk fandt efter nøje overvejelse sin plads i to haver og langs stien, som forbinder disse haver over en højdeforskel på mere end 30 meter.

Skulpturstien begynder i Lemvig Museums have, fortsætter på den modsatte side af vejen over en lille græsplæne, og følger derpå en sti, som går op til venstre langs med bakken. Efter en kort spadseretur når man til en trappe, som går direkte op ad bakken. Midtvejs kan man tage en afstikker til højre op til et udsigtspunkt, hvorfra man kan se ud over hele byen og fjorden. Oppe på toppen af den store trappe når man haven ved Lemvig og Omegns Valgmenighedskirke, og her finder man resten af skulpturerne. Skulpturstien er ikke mere end 4-500 meter lang, men den tager én forbi alle 54 værker i et smukt landskab midt i Lemvig by.

Kunsteren Torvald Westergaard

Kunstneren Torvald Westergaard flyttede til Lemvig i 1923 og startede et værksted med kunstnerisk udførte gravsten, hvoraf mange stadig kan ses på kirkegården i Lemvig og ved egnens landsbykirker. I begyndelsen af 1930erne påbegyndte han en egentlig kunstnerisk karriere. I de første år var hans værker hovedsagelig naturalistiske, men i løbet af hans liv blev hans værker mere og mere frie – ikke abstrakte, men stadig med spor af virkelighed. I reglen arbejdede han i granit, men han mestrede også hvid marmor.
Som gammel lavede han sin egen gravsten, som indeholdt alle de vigtige årstal i hans liv. Den blev ikke brugt og findes nu i samlingen i museets have. Hvert årstal fortæller en historie:

1901 Torvald Westergaards fødsel
1905 Hans kone Agnetes fødsel
1914 Starten på 1. Verdenskrig
1916 I lære på et stenhuggerværksted
1918 1. Verdenskrig slutter
1920 Færdigudlært som stenhugger
1923 Eget stenhuggerværksted i Lemvig
1925 Indgåelse af ægteskab med Agnete
1926-28-31-37-41 Deres fem børns fødsel
1939 Starten på 2. Verdenskrig
1940 Tyskernes besættelse af Danmark
1945 2. Verdenskrig slutter
1964 Sønnen Ejgil Westergaard overtager forretningen
1988 Torvald Westergaard dør
1993 Agnete dør
(De to sidste årstal er indhugget af sønnen Ejgil Westergaard)

Skulpturerne

Samlingen af skulpturer på Skulpturstien stammer fra en lang kunstnerisk karriere; de er lavet fra 1940erne til 1980erne. Nogle af dem er naturalistiske portrætter, som for eksempel selvportrættet fra 1942, anbragt på gavlen af museets bygning, lige inden for porten, og det henrivende portræt af en gammel kvinde (lavet 1945-50), som står i bedet ved trappen, som fører ned i haven fra terrassen bag museet. Andre er lavet mere frit og har bevaret mere af stenens oprindelige overflade og karakter som en del af det kunstneriske udtryk. Et godt eksempel på det er en sten med en kvindeskikkelse, som står i den fjerneste del af haven; den hedder ”Livslykken, Livssmerten” og er hugget omkring 1970.
Lemvig Museums have rummer også to skulpturer, som knytter sig til den velkendte danske digter Thøger Larsen (1875-1928), som boede i Lemvig. Et portræt, lavet 1958 efter fotografier og billedhuggerens erindring om digteren, og en mere frit skabt sten med titlen ”Aar 2142”, lavet i 1975 i anledning af 100-årsdagen for Thøger Larsens fødselsdag. Titlen hentyder til en total solformørkelse, som vil finde sted dette år, og som digteren inderligt ønskede at se, selv om han måtte se i øjnene, at han på det tidspunkt ville have ligget under mulde i meget lang tid.

I det lille anlæg på den anden side af gaden står en underfundig skulptur – en lille mand med hænderne på ryggen. Den hedder ”Den Kunstforstandige”. Det er faktisk et portræt af en lokal skræddermester, som nærede en stor og ægte kærlighed til kunst. Når han gik omkring på en kunstudstilling, så han altid ud som skulpturen viser.

Langs trappen op til bakketoppen står den store skulptur ”Menneskenes Moder”, som kunstneren arbejdede på fra 1944 til 1950. Hans hustru Agnete sad model til skulpturen. Som gammel har hun fortalt, at det ikke altid var så let at skulle sidde model, når hun også skulle klare husarbejdet, tage sig af børnene (som blev undervist hjemme af forældrene i stedet for at gå i skole), og lave alt kontorarbejdet i gravstensfirmaet.
På udsigtsbakken står en sten med et indhugget citat fra Jeppe Aakjærs sang ”Som dybest brønd gi’r altid klarest vand”; denne tekst havde stor betydning for Torvald Westergaard:

Din egen Dag er kort, men Slægtens lang;
læg Øret ydmygt til dens Rod forneden;
Aartusind toner op i Graad og Sang,
mens Toppen suser imod Evigheden!

I haven ved Lemvig og Omegns Valgmenighedskirke står en samling skulpturer, som især udtrykker kunstnerens kristne livsanskuelse. Torvald Westergaard var medlem af valgmenigheden og har lavet to relieffer, som sidder på kirkens mur – et af dem er et portræt af en tidligere præst, inspireret af de portrætter man kan finde udhugget i muren på de middelalderlige kvaderstenskirker. Dette portræt vil i en fjern eftertid kunne tidsfæstes til 1900-tallet; præsten bærer nogle meget tidstypiske store hornbriller, hugget ud i stenen.
To af skulpturerne er lavet af genbrugte gravsten, som oprindelig er blevet hugget af kunstnerens selv. På den ene finder man navnet på den afdøde, væverske Katrine Madsen, en ukendt enlig kvinde. Da Torvald Westergaard købte stenen tilbage, huggede han en kvindefigur, der i sine arme holder noget – et stykke vævet stof, et barn eller den mand, hun aldrig fik?
Under de gamle æbletræer står en yndig lille skulptur i hvid marmor, ”Solens Datter”, lavet 1973. Og nær ved kirkens bagdør finder man et af kunstnerens hovedværker fra 1966-67. Her skildres Adam og Eva i syndefaldet, mens det nyfødte barn på soklen strækker hånden ud mod livet.

Torvald Westergaards gravsted

Fra Valgmenighedens have kan man fortsætte hen ad Kirkevej, til højre ad Storegade og derefter til højre ad havnebanesporet. Når man har passeret over broen over Vesterbjerg, kommer man til en baglåge til Lemvig Kirkegård. Hvis man følger gangen til højre langs skrænten, kommer man snart til Torvald og Agnete Westergaards gravsted. Gravstenen er en skulptur med navnet Bernadette, hugget af kunstneren selv. Han var inspireret af en roman af forfatteren Frantz Werfel, som udkom i 1941 og blev oversat til dansk 1948, og som vakte stor opmærksomhed. Kunstnerens datter stod model til skulpturen, som han også kaldte ”Livet vågner”.

På kirkegården kan man i øvrigt finde en lang række kunstnerisk udførte gravminder, hugget af Torvald Westergaard selv eller hans sønner Ejgil og Arne Westergaard.