Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

juletog

Jul i gamle dage

OM JULEN I ALMINDELIGHED
Alle store, gamle fester markerer et skift - enten i et menneskes liv eller i årets gang.  Man fejrer fødsel, bryllup og død - og årstidernes skiften.  Den slags fester findes over hele jorden, hos alle folkeslag og til alle tider.

Det er vigtigt at se JULEN i forhold til det øvrige år.
Det er jo oprindelig i Norden en hedensk solhvervsfest med sit modstykke i Midsommerfesten ( Skt. Hans Aften) og forårs- og efterårsjævndøgn.  Først i det fjerde århundrede efter Kristi fødsel blev festen kædet sammen med fejringen af netop denne begivenhed.
Selve ordet JUL går tilbage til oldnordisk, men man ved faktisk ikke, hvad det betyder.
Det bruges meget tidligt i sammensætningen: at drikke juleøl eller drikke jul (ligesom at holde barsel=barnsøl).

Den gamle nordiske JUL var præget af to væsentlige træk:
Overdådigheden i mad og drikke.
Den magiske adfærd.

OVERDÅDIGHEDEN I MAD OG DRIKKE
Her må man se julen i forhold til resten af året.  Man var i gamle dages bondesamfund nødt til at spare på føden næsten hele året.  Det var først, når man nåede til efteråret, at man opnåede resultaterne af årets arbejde i mark og stald.  Mange steder kneb det allerede i foråret med korn til mel, og man måtte så holde hus hele sommeren med de knappe fødevarer.  Når efteråret kom, kunne man se hen til Julen som en kulmination i det spartanske år - da var husdyrene fedest og lam og smågrise store nok til at slagte, og kornet var høstet, og man kunne begynde at tærske. Så kom der mad på bordet, særlig til jul.
Novembers gamle navn er "slagtemåned".

DEN MAGISKE ADFÆRD
Karakteristisk for julen i bondesamfundet var de mange varsler og den magiske adfærd.
Hensigten med magien var at sikre næste års avl og at sikre slægtens fremtid.

I Juletiden tog man varsler for vejret:
Julemørke gi'r sommertørke
Julesommer gi'r fastevinter
En hvid jul gi'r en grøn påske
En mørk jul gi'r en lys lade (d.v.s. en dårlig høst)

Man tegnede Julemærker på loftsbjælken i stuen –
en cirkel for hver af de tolv juledage, og dermed for de 12 måneder.
På den måde prøvede man at forudsige vejret.

Ved hjælp af magi søgte man at påvirke årets avl:
Man slog havens frugttræer 3 gange med ovnskydselen og sagde: "Fryd dig Kvist, Kristus er født". Ovnskydselen var en lang træstang med en træplade for enden, som man brugte, når man satte brød i den store bageovn og tog det ud igen.
Man gemte endeskorperne af julens brød og æltede det sammen med vand og rug, byg og havre, som man gav hestene som det sidste foder, før de blev spændt for ploven om foråret.

Man tog også varsler for slægten:
Hvis man slukkede et lys juleaften, skulle nogen dø i det kommende år.  Hvis man gik ud juleaften og så ind ad vinduerne, kunne man se dem, der skulle dø i løbet af året, sidde uden hoved.
Hvis man fik mandelen i grøden, blev man gift i løbet af året.

En slags magi var det nok også med den overdådighed, der herskede med hensyn til mad og drikke.  Hvis man havde rigeligt af alting i julen, så skulle man også have nok hele året.
Ved Nytårsny - det vil sige når den første nymåne i året viste sig - gik man ud i haven med penge i den ene hånd og brød i den anden, for at sikre sig nok af disse ting i det kommende år.

Som vi kan se af de følgende gamle beskrivelser fra Lemvig-egnen, er julen en fest, der er sammensat af mange ingredienser - hedenske, kristne og folkelige skikke, ældgamle og næsten nye.  Juletiden har gennem århundreder fungeret som en stor magnet, der trækker alle mulige nye skikke til og omformer de gamle.
Kernen i Julen er nok stadig, at vi søger at værne os mod kaos - mod mørket, ufreden, de onde magter.
Vi gør julerent og pynter op, tænder lys, opsøger guderne - eller Gud, fjernsynet sender hyggelige familieserier i stedet for reportager fra verdens slagmarker.  Vi håber på fred og orden.
I den hedenske angst for kaos - for troldenes magt over menneskene - kom det kristne budskab med en lysende stjerne og gudebarnets fødsel ind som et ordnende princip.  Det skabte lys og bebudede fred i mørket.
I vore dage - hvor kristendommens budskab måske står svagt for mange mennesker - er det ikke noget under, at Julens hedenske sider vinder frem.  De har jo hele tiden været der.  Lysguirlandeme over gågaden, juleøllerne, gaverne, den rituelle offergang til helligstedet, overdådigheden i julemaden, det er alt sammen noget vi på en eller anden måde stadig gør for at værge os mod mørket.  Ligesom de gamle nordiske hedninger er vi bange for kaos og må værge os med lys og ritualer for at slippe igennem årets mørkeste tid.

Jul i Roesgård i Rom o. 1850 - læs her

Skibbojel på Harboøre o. 1865 - læs her

Jul på gården Lykke i Nees o. 1870 - læs her

Jul i husmandshjemmet Vestergadehus i Nees 1887 - læs her

Jul på Åberggård i Møborg o. 1900-1905 - læs her

Jul i Ramme Skole o. 1905 - læs her

Juleminder fra Harboøre - læs her