Undersøgelser på Lemvig Museum
Lemvig Museums undersøgelsesvirksomhed startede først i 1972, da der blev ansat en faguddannet leder (mag.art. i europæisk etnologi), nemlig Ellen Damgaard. Der er siden udført en række større og mindre undersøgelser, der har omfattet en varierende mængde af arkivarbejde, indsamling af erindringer og optegnelser, feltundersøgelser med observationer, interviews og fotodokumentation samt indsamling af genstande. Undersøgelsesaktiviteten blev kraftigt øget, da etnologen Mette Lund Andersen blev knyttet til museet, og i dag er museets leder.
Fagligt ligger udgangspunktet i etnologisk teori og metodik. Det omfatter såvel en analyse af lokale og regionale økonomiske, sociale og kulturelle relationer som en søgen efter og kortlægning af nøglesymboler og nøglescenarier, der af lokalbefolkningen selv opfattes som væsentlige for forståelsen af den lokale identitet.
I Lemvig Museums første langtidsplan 1979-1989 indgik følgende hovedtemaer for indsamling og undersøgelser, udvalgt fordi de belyste væsentlige træk af den lokale udvikling, samtidig med at emnerne allerede i stor udstrækning var repræsenteret i museets samlinger: Lemvig som handelsby, søfart, redningsvæsen og strandinger, kystsikring, fiskeri, åndelige strømninger, malede bondemøbler ca. 1780-1830, hornskemagersamlingen, malerisamlingen, skulptursamlingen og Thøger Larsen samlingen.
Disse hovedtemaer har med skiftende perspektivering og vægtning dannet grundstammen i museets undersøgelsesvirksomhed. Undersøgelserne af Lemvig som handelsby førte i 1980erne frem til, at dette emne ikke kunne studeres uden at inddrage samspillet mellem by og opland. Undersøgelserne af by-opland førte omkring 1990 frem til, at dette måtte perspektiveres i en større geografisk sammenhæng, først og fremmest i forhold til Hertugdømmerne, Nordtyskland og Holland. Det skete blandt andet gennem deltagelse i netværket ”Vestjylland og verden”, der omfattede en række museer og arkiver m.v. omkring Nordsøen. I 1999 blev en række af museets hovedemner sammenfattet og omformuleret til projektet ”Vestjysk særpræg og vestjyske værdier” med henblik på at afdække betydningen af begrebet ”vestjyskhed”, der ofte formuleres af medierne, politikere og folk selv. Forskellen i forhold til tidligere var den overordnede synsvinkel, hvor det var begreber som nøglesymboler og nøglescenarier, der styrer valget af undersøgelsesobjekter. Desuden har hovedvægten ligget på samtidsdokumentation.
I 2006 har museet i samarbejde med Limfjordsmuseernes Samvirke formuleret et fælles undersøgelses- og indsamlingsprogram.
Lemvig Museum ønsker desuden at videreføre en løbende undersøgelses- og indsamlingsvirksomhed indenfor en række hidtidige hovedemner. Det gælder Lemvig bys historie med særlig henblik på byudvikling, industri og erhverv herunder havnens udvikling. Vestkystens kulturhistorie herunder især kystsikring, havne, fyrvæsen samt jagt og fiskeri vil ligeledes være emne for løbende dokumentation og indsamling. Det gælder også skovvæsen og plantningssag. Endelig vil museets arbejde med emnet regional identitet blive videreført med opfølgende spørgeskemaundersøgelser i et fagligt netværk under ledelse af Dansk Folkemindesamling.
”Vestjysk særpræg og vestjyske værdier”
I 1999 gennemførte museet en spørgeskemaundersøgelse om ”Vestjysk særpræg og vestjyske værdier”, og den har dannet udgangspunkt for en række detailundersøgelser i 1999-2001
”Kampen om naturen”: I 2001 uddybede museet temaet ”kampen om naturen” som en del af undersøgelsen af vestjysk særpræg. Hovedundersøgelsen tog sit udgangspunkt i statsinstitutionen Kystdirektoratet (hovedkontor i Lemvig) i historisk og nutidigt perspektiv med særlig henblik på mødet mellem statsinstitutionen og lokalbefolkningen omkring naturspørgsmål. Formålet med undersøgelsen var at afdække faktorer, der påvirker Kystdirektoratets samarbejde med lokalbefolkningen langs Vestkysten og omvendt, og at sammenligne institutionens ageren i kystområdet med andre instansers (f.eks. Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening).
”Nutidens Kulturarv”: I 2002 påbegyndte museet endnu en større delundersøgelse under temaet ”Vestjysk særpræg”. Gennem en spørgeliste søgte museet at indkredse materielle og immaterielle emner, der af lokalbefolkningen selv opfattes som centrale for den lokale identitet og historie. Det kunne være landskaber, bygninger og monumenter, virksomheder, produkter, genstande, begivenheder, personer, fortællinger, sang, litteratur og billedkunst m.v. Der indkom ca. 250 svar. Undersøgelsen blev fulgt op i 2003 med en række delundersøgelser af emner, som folk havde udpeget som væsentlige, f.eks. Vestjysk Gospelfestival og Haze over Harum.
”Vestjyske virksomheder”: I 2004 gennemførte museet en undersøgelse med titlen ”Vestjyske virksomhedsportrætter – virksomhedshistorik og virksomhedskultur”. Den omfattede Bonnet Maskinfabrik, Egholm Maskiner A/S, Hornvarefabrikken Husflid, Redningsringen og Vandborg Karosserifabrik (feltarbejde, interviews, arkivstudier, indsamling af materiale og genstande).
”Vestjysk identitet – en skabelsesproces i mødet med ”de andre””: I 2005 gennemførte museet en undersøgelse af mødet mellem tilflyttere, tilrejsende og andre udefra kommende og lokalbefolkningen. Undersøgelsen blev foretaget dels som historiske studier, dels som et etnologisk feltarbejde med interviews med en række tilflyttere. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Dansk Folkemindesamling og en række museer og arkiver i resten af landet. På grund af manglende koordinering fra Folkemindesamlingen blev det dog nødvendigt at udskyde den landsdækkende koordinering af emnet til 2006-2007.
”Vestjysk kvægbrug”: I 2006 gennemførte museet en undersøgelse af nutidigt vestjysk kvægbrug med henblik på en sammenlignende kulturanalyse af udvalgte kvægbrugeres produktion og arbejdsliv samt af betydningen af lokale landbrugstraditioner og holdninger til kvægbrug.
Limfjordsundersøgelser
Et overordnet mål for Lemvig Museums undersøgelsesvirksomhed er at belyse Vestjyllands kulturhistoriske placering i forhold til omverdenen, herunder Lemvigegnens rolle som en del af Limfjordsregionen.
I 2005 indledte Lemvig Museum samarbejde med 7 museer rundt om den vestlige del af Limfjorden der alle, som en del af deres ansvarsområder, arbejder med kulturhistorien i egnen omkring Limfjorden. Det førte i 2006 til oprettelse af Limfjordsmuseernes Samvirke med henblik på etablering af et formaliseret samarbejde om undersøgelser, forskning og formidling af emner med relation til Limfjorden og Limfjordslandene. Samvirket omfatter Struer Museum, Museum Salling, Fur Museum, Limfjordsmuseet i Løgstør, Morslands Historiske Museum, Museet for Thy og Vester Hanherred samt Lemvig Museum.
Lemvig Museum ønsker at opdyrke nye kulturhistoriske perspektiver på Limfjorden samt indenfor Samvirket at stille den eksisterende viden til rådighed for nye forskningsmæssige perspektiver.
Undersøgelsesprojekter 2007-2009
”Fra musling til branding”, 2007:
Limfjorden er verdens bedste skaldyrsvand. Undersøgelsen sætter fokus på dette unikke produkt og afdækker skaldyrsfiskeri, skaldyrsopdræt og industri samt branding af skaldyr i hele den vestlige Limfjord og så på, hvordan skaldyr samtidig bruges som menneskeføde, industriprodukt og branding.
Undersøgelsen beskæftiger sig med både skaldyrsfiskeri og opdræt. Den bygger på interviews med fiskere og opdrættere, studier i praktisk fiskeri og dyrkningsmetoder, og mundede ud i en beskrivelse af de processer og det liv som knytter sig til disse måder at bruge Limfjorden på.
I undersøgelsen bliver der videre set på forarbejdnings- og produktionsprocesser, samt arbejdsliv.
Undersøgelsen foregik forår/ sommer 2007 og mundede ud i en fælles publikation "Muslinger & mennesker" i 2008.
Undersøgelsen udføres af Limfjordsmuseernes Samvirke. Lemvig Museum deltog i delundersøgelsen vedr. skaldyrenes symbolske betydning i branding af Limfjordsområdet, hvor en række skaldyrs- og muslingefestivaler blev undersøgt.
"Den regulerede Limfjord I", 2008: Limfjorden og Limfjordskysterne har gennem tiderne været genstand for menneskeskabte reguleringer i form af kanaler, sluser, sejlrender, diger og inddæmninger. Undersøgelsen skal betragte Limfjorden i et landskabshistorisk perspektiv og se på, hvilke tiltag der er gjort med henblik på at regulere vandstanden i og omkring fjorden for derigennem give en forklaring på, hvordan vi har fået den fjord og den limfjordskyst, som vi har i dag.
"Den regulerede Limfjord II", 2009: Undersøgelsen skal beskæftige sig med den politiske regulering af Limfjorden og med den hermed forbundne ’fjordkriminalitet’. En undersøgelse af de forskellige statslige myndigheder som agerer på fjorden (fyrvæsenet, vagervæsenet, lodsvæsenet, fiskerikontrollen). De enkelte ’væseners’ historie og nutidige virksomhed dokumenteres historisk og etnologisk med fokus på deres samspil med Limfjordsegnens befolkning. Undersøgelsen skal endvidere beskæftige sig med den lovgivning og kontrol samt regulering af kvoter og licenser, som før og nu har knyttet sig til fjorden. Et vigtigt perspektiv i undersøgelsen er at se på fiskernes og den øvrige befolknings måder at omgås reglerne både ved at bryde dem og ved at søge at ændre dem gennem bl.a. innovation – f.eks. opfindelse af nye redskaber.
Undersøgelsesplaner i Limfjordsmuseernes Samvirke 2010-2013
Det overordnet emne er "Fjorden i forandring"
2010: Mad med minder: Kroernes historie
2011: Aktiviteter på vand: Lystsejlads, sejlklubber, sjægter, roning, roklubber, vindsurfing, kitesurfing, div. andet friluftliv til vands, shelterovernatning. Badeliv, badeanstalter, strandliv.
2012: Sommerhuse og byudvikling: fra sommerhuse til parcelhuse, havelolonier, nutidigt sommerhusliv ved fjorden, hvem ejer sommerhusene i de forskellige områder, det mytiske sommerhusliv: det idylliske primitive liv i 50’erne, sommerhusæstetik.
2013: Turisme: Fjordmiljøer som branding, hvordan bruges kulturmiljøer i turismesammenhæng, hvordan har gamle kulturmiljøer ændret indhold og udtryk over tid. (Øsløs, Doverodde, Humlum Havn)